Hos Liberal Alliance bakker man op om regeringens planer om at skære i kontanthjælpen til unge med en uddannelse. Det skriver dr.dk.
- Vi skal have flyttet flere fra kontanthjælp til arbejdsmarkedet, og derfor bør vi se på satserne, siger beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen dr.dk.
For unge under 30 år med en uddannelse foreslår regeringen at sænke kontanthjælpssatsen med mellem 800 og 1900 kroner, så de får samme ydelse som unge uden en uddannelse. Det fremgår af et faktaark fra Beskæftigelsesministeriet. Og det er en god idé, mener Liberal Alliance.
- Vores kontanthjælpssystem er meget kompliceret, og man kan være på over 30 forskellige satser. Vi har brug for et mere enkelt system, siger Joachim B. Olsen til dr.dk.
Beskæftigelsesordføreren vil dog ikke forholde sig til, om Lars Løkke Rasmussen (V) med forslaget er ude i et løftebrud, fordi han under valget understregede, at man ikke havde planer om at skære i kontanthjælpen.