I stedet for at sende en julegave til Jim Carrey vil han hellere have, at fans sender en pengegave til hans kærestes velgørenhedsfond som sætter fokus på autisme.
Jenny McCarthy, som har dannet par med Jim Carrey i mere end fire år, har en syvårig søn, der lider af autisme. For to år siden var han tæt på at dø af et anfald og fik derefter stillet diagnosen.
Den bekymrede mor startede fonden 'Generation Rescue', som skal hjælpe børn, der har sygdommen og deres familier.
På Carreys Twitter-profil skriver han:
"Hvis du ligesom Jenny ikke ved, hvad du vil give mig i julegave, kan du i stedet give et bidrag på www.generationrescue.org, som er for familier, der kæmper med autisme."