'Yes Man', der er instrueret af Peyton Reed byder på masser af skæg og ballade, hvor Carrey f.eks. snakker i telefon, mens han hopper bungee jump.
Filmen adskiller sig markant fra præstationen sidste år, hvor skuespilleren var med i gyseren 'The Number 23'.
Den nye film får premiere på fredag, hvor publikum kan more sig over Jim Carrey, der er tilbage i samme genre som sine tidligere komedier, 'Liar Liar' og 'Bruce Almighty'.
"Det handler egentlig om at tænke på én, der sidder i stolesædet og griner," fortalte Carrey i et interview for nyligt, hvor han skulle promovere filmen.
Filmen 'Yes Man' handler om en fyr, der udfordrer sig selv ved at sige 'ja' til alting i et helt år, men da Carrey skulle bungee jumpe, informerede han kamera-holdet om, at han kun ville sige 'ja' til det én gang:
"Så du har bare at få det hele med på kameraet," sagde skuespilleren, inden han hoppede.