Det var i forbindelse med indspilningen af filmen "Yes Man", at manden med gummiansigtet, Jim Carrey, valgte at tillære sit et helt nyt sprog.
I filmen skal Carreys figur, Carl Allen, føre en samtale med en butiksansat på koreansk og i stedet for at nøjes med at lære de få sætninger, der var behov for, valgte Carrey at studere det asiatiske sprog noget mere dybdegående.
"Det tog omkring fire uger, hvor jeg hver eneste dag fonetisk studerede sproget. Det var så svært. Det var faktisk det hårdeste, jeg nogensinde har gjort i mit liv," forklarer Carrey til Femalefirst.
Jim Carrey er ikke blevet ekspert i koreansk nu, men efter sigende kan han føre mindre hverdagssamtaler, og skuespilleren har i sinde at dygtiggøre sig yderligere i sproget.
"Yes Man" får premiere i Danmark d. 25. december.