Dansk mode er blevet et ikon fattigere.
Klokken to i nat sov den danske designer stille ind efter længere tids sygdom.
Det var lungesygdommen KOL, der i sidste ende kostede den 66-årige designer livet.
Det bekræfter hendes mand, Erik Brandt, over for ekstrabladet.dk
Erik Brandt fortæller også, at både han og parrets to døtre var ved hendes side til sidst.
Margit Brandt stiftede sit eget designfirma i 1966, kun to år efter hun var blevet færdiguddannet designer fra Københavns Tilskærerakademi.
Hendes virksomhed, som var stiftet sammen med ægtemanden Erik Brandt, designede blandt andet pelse, smykker, tapet, badetøj og andre boligtekstiler.
Margit Brandt designede også de danske uniformer til de olympiske lege i 1988 og 1992.
I starten af 1980'erne kastede parret sig over hotel og krodrift med blandt andet Skovshoved Hotel.
Hun var også mor til to døtre.