Der er ligesom ikke balance mellem for- og bagpartiet, hvis man spørger Jessica Simpson.
"Jeg har en hvid piges bagdel, ikke en stor røv. Jeg ville hellere have haft den gyldne mellemvej og fjerne lidt fra mit brystparti og flytte det til min røv, så der var lidt mere balance," siger Jessica Simpson, der ellers er godt tilfreds med sin størrelse, til Closer Magazine.
Den 30-årige blonde skønhed fortæller også, at hun ikke forstår, hvorfor hendes vægt får så meget opmærksomhed:
"Folk talte om min vægt i et helt år. Det er latterligt at være berømt for at have taget fem kilo på," siger hun.
USA's præsident, Barack Obama, får også et par ord med på vejen:
"Selv præsidenten følte et behov for at komme med en kommentar - selvom han vist blev lidt forvirret, da han fik billedet smidt i hovedet," sagde Jessica Simpson med henvisning til et interview, hvor Barack Obama kommenterer på et ugeblad, hvor hun er på forsiden.
I bladet var et forsidebillede af Obama blevet udskiftet med et billede af Jessica Simpson.