Den amerikanske skuespiller og sangerinde Jessica Simpson har utvivlsomt gjort mange teenagedrenge kede af det med sin seneste udtalelse.
I et interview med det amerikanske magasin Allure, fortæller skuespillerinden nemlig, at hun aldrig kunne finde på at smide tøjet på film, også selv om historien krævede det.
"Jeg ville aldrig være nøgen. Jeg er ligeglad med, hvor mørk eller intellektuel en rolle det måtte være," siger Jesseica Simpson til Allure.
Og Jessica Simpson mener det åbenbart alvorligt. Ikke en gang udsigt til priser ville kunne få hende til at skifte mening.
"Jeg er ligeglad, om jeg så ville få en Oscar for det. Jeg gør det aldrig. Sådanne udmærkelser betyder intet for mig," siger hun og fortsætter:
"Folk fortjener ikke at se, hvad der er under mit tøj. Det er kun for min fremtidige mand."
Jessica Simpson er oprindeligt en succesrig sangerinde, men er i de seneste år begyndt at lave en del film. Ind til videre har det dog hverken været intellektuelle film eller Oscar-kandidater, den blonde skønhed har medvirket i.