Playmakeren Jesper Jensen er nu på vej tilbage ind i EM-varmen.
Jesper Jensen blev nemlig opereret i sin skulder mandag formiddag, og Skjern-spilleren ser nu lyst på sin situation.
"Operationen gik rigtig godt og landsholdslægen, som opererede mig, var meget tilfreds med resultatet. Derfor ser det faktisk ud til, at der er en realistisk chance for at kunne blive klar til EM, og den chance vil jeg selvfølgelig forfølge med næb og klør," skriver han på sin personlige hjemmeside.
Jesper Jensen pådrog sig skulderskaden, da han faldt uheldigt i en kamp mod Århus GF i slutningen af november. Dermed blev hans chancer for at deltage det kommende EM i Østrig til januar kraftigt reduceret, og situation var uændret, da han blev undersøgt nærmere for et par uger siden.
Efter operationen skal stjernespilleren forholde sig i ro i seks-otte uger, men alligevel lever håbet om EM-deltagelse for Jesper Jensen, der har spillet 119 kampe for det danske håndboldlandshold. Han har blandt andet været med til at vinde VM-bronze i 2007 og EM-guld i 2008.