Hvor gammel ville man være i 1997, hvis man under Anden Verdenskrig var med til at begå krigsforbrydelser? Det er et spørgsmål mange filminteresserede stiller sig selv, efter de har set de første klip fra Holocaust-thrilleren 'The Debt'.
I John Maddens film, som udspiller sig i 1997, bliver de tidligere nazister og kz-lejrlæger fremstillet som midaldrende mænd. Blandt rollerne finder man eksempelvis lægen Josef Mengele, som i 1997 ville have været 86 år gammel - og altså lang fra midaldrende.
Også den danske skuespiller Jesper Christensen spiller en krigsforbryder, der i filmen fremstilles langt yngre, end han ville have været. De aldersmæssige forandringer skaber forundring hos flere anmeldere, der ikke forstår, hvorfor Madden ikke har henlagt sin film til 1970'erne, hvor de pågældende personer, ville passe ind i historien.
'The Debt' bygger på den israelske film 'Ha-Hov', hvor der ikke er lavet samme rod med tiden.
Filmen har premiere i USA 29. december.