Indspilningerne til filmen The Bounty er i fuld gang, og Jennifer Aniston er i strålende humør. Men hun strutter ikke kun af sundhed - også hendes bryster strutter som aldrig før. Midlet Macrolane, der sprøjtes ind i brysterne, skulle eftersigende være grunden til Jennifers betragtelige fortrin.
"Jeg er sikker på, at Jennifer har fået indsprøjtninger med Macrolane. Det ser ud som om, at hendes bryster er blevet mindst en størrelse større. Hun føler sig helt på toppen i øjeblikket," siger en kilde ifølge Grazia Magazine.
Det er ikke et voldsomt indgreb, men noget, der kan overståes i frokostpausen. Og Jennifer nyder virkningen.
"Jennifer er vild med den effekt, de større bryster har på hendes fremtoning. Kostumerne til filmen sidder meget bedre på hende," fortæller kilden.
Jennifer skulle efter sigende sidst være blevet droppet af lækkermåsen Gerard Butler.