Juledag er kendt for at trække mange biografgængere ind i mørket, og derfor lancerer mange filmselskaber også store satsninger netop på denne dag.
I år stod slaget mellem Jennifer Aniston og Owen Wilson på den ene side og Brad Pitt på den anden.
Aniston og Wilson løb med sejren! De blev med filmen "Marley & Me" uofficielle vindere af det amerikanske publikums gunst. Også i den grad at filmen på en enkel dag indtjente hele 9,9 millioner dollar og dermed satte ny boxoffice rekord, skriver femalefirst.co.uk.
Brad Pitts film "The Curious Case of Benjamin Button" indspillede 7,9 millioner på åbningsdagen.
Dermed gav Jennifer Aniston eks-manden baghjul og beviste, at let komedie er nemmere for amerikanerne at fordøje i juletiden end underfundigt drama.
"Marley & Me" får premiere i danske biografer 27. marts 2009, mens Brad Pitt kan nydes i en imponerende rolle i filmen "The Curious Case of Benjamin Button" allerede fra 23. januar.