Chefen for det succesfulde pladeselskab Daf Jam Records blev lørdag fundet død i Atlanta. Dødsårsagen er en ifølge en rapport selvmord, foretaget ved skud, det skriver NME.com.
"L.A. Reid og alle her i Island Def Jam Music Group er dybt berørt af vores kære ven og kollegas dødsfald," skriver pladeselskabet i sin pressemeddelelse.
Stewart var kendt for sit kunstneriske fremsyn, og det var blandt andet ham, som gav Beyoncé hendes pladekontrakt.
"Shakir var en fantastisk mand i alle ordets betydninger. Han var en fantastisk mand og far og en inspiration for ikke bare alle i musikbranchen, men også for sin familie og sine venner," erklærer pladeselskabet.
Afdøde Stewart overtog posten som pladeselskabschef i juni efter, at Jay-Z trak sig for at hellige sig sin egen musik og sin karriere som producer.
-Newspaq