"Lad være med at køre sikkert. Jeg vil se nogen gå ned. Så det bliver sjovt. Det skal være foran mig eller bag mig, så jeg kan se en hel række motorcykler vælte."
Sådan sagde talkshowværten Jay Leno til en forsamling af motorcyklister, før de skulle køre den årlige Love Parade i Glendale, Californien. Én time senere var to af deltagerne døde efter et sammenstød med en lastbil, skriver latimes.com.
Jay Leno, som selv er inkarneret motorcyklist, holdt den indledende tale med vanlig humoristisk distance, men han havde angiveligt formuleret sig anderledes, hvis han havde vist, hvor galt det ville gå.
"Drik jer fulde, fald af vejen. Vi er alle sammen blevet for høflige...vi har ikke haft ét uheld," bralrede komikeren ud over forsamlingen.
Parret, som blev dræbt, sad på samme motorcykel. De kørte ind i en lastbil og blev begge kørt over af lastbilens store hjul. De blev erklæret døde på stedet.
Jay Leno har endnu ikke ønsket at kommentere på episoden.
Kilde: latimes.com