Japans tidligere premierminister Shinzo Abe er død, efter at han blev skudt under en tale fredag.
Det bekræfter hospitalet i Nara, hvor han blev behandlet, fredag formiddag dansk tid.
Ifølge hospitalet blødte Abe kraftigt, da han ankom til stedet, og det var ikke muligt at redde ham. Der var ingen tegn på liv, da han ankom til hospitalet, oplyses det ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Abe havde fået dybe skudsår, som han blødte kraftigt fra. Han havde skudsår fra både bryst og hals.
Hospitalet oplyser, at man forsøgte at give Abe blod, men hans liv stod ikke til at redde.
Abe blev skudt under en tale i den vestjapanske by Nara. Det skete omkring klokken 11.30 lokal tid.
Ifølge hospitalet blev han erklæret død klokken 17.03 lokal tid.
Han blev bragt til hospitalet via helikopter, straks efter at han blev skudt.
En 41-årig mand er anholdt i forbindelse med skudepisoden. Meldinger er gået på, at han skød Shinzo Abe bagfra med et skydevåben, og at den tidligere premierminister blev ramt i bryst og hals.
Ifølge NHK har den formodede gerningsmand tilstået angrebet og sagt, at han var utilfreds med den tidligere premierminister og ønskede at dræbe ham.
Japan har meget strenge våbenlove, og skudepisoder er sjældne i landet.
Japans nuværende premierminister, Fumio Kishida, fortalte tidligere fredag, at Abe var i kritisk tilstand.
- Det er en barbarisk handling under en valgkampagne, som er grundlaget for demokrati, og det er fuldstændigt utilgiveligt. Jeg fordømmer denne handling på det kraftigste, sagde han.
Shinzo Abe blev 67 år.
Ifølge NHK førte Abe kampagne for en kandidat fra LDP i Nara, da han blev skudt. Søndag er der valg til det japanske overhus.
Shinzo Abe var premierminister i Japan i et år i 2006 og igen fra 2012 til 2020. Han er Japans længst siddende premierminister.
Selv om han ikke længere var premierminister, var han stadig en dominerede figur i det regeringsbærende parti.
Shinzo Abe blev især kendt for sin økonomiske politik, der fik navnet Abenomics. Det var et forsøg på at løsne Japans rigide finanspolitik via flere offentlige investeringer, strukturelle reformer og højere forbrugsskatter.
/ritzau/