Selv om det danske landshold faktisk kun er nået til 1/8-finalen ved VM i håndbold for kvinder, har danskerne særdeles gode chancer for at nå kvartfinalen.
I hvert fald hvis man kigger mod håndboldhistorien.
Danmark har nemlig mødt Japan tretten gange før, og kun én gang har japanerne vundet. Det skete for 40 år siden. Siden da har Danmark besejret den asiatiske nation hele ti gange i træk, skriver Politiken.
Det er dog usikkert, om træner Jan Pytlick kan bruge erfaringerne til noget, for de seneste to kampe mod Japan ligger henholdsvis seks og 12 år tilbage.
Japan er et garvet turneringshold og har deltaget i samtlige VM-slutrunder siden 1995, men kun tre gange er holdet nået blandt de 16 bedste, som tilfældet er i år. Deres bedste resultat i VM-sammenhæng er en syvendeplads fra 1965, hvor der kun var otte hold med i turneringen.
Dengang sluttede Danmark i øvrigt som nummer fem efter at have slået japanerne 10-9 tidligt i turneringen.
Hvis Danmark vinder i aften, venter Angola i kvartfinalen.
Danmark-Japan spilles klokken 20.15 dansk tid.
Kilde: Politiken