Werner Isager omkom juleaften. Det fortæller datteren Janni Kjær nu til Se og Hør.
Eks-rejsedronningen Janni Kjærs far døde efter længere tids sygdom i en alder af 90 år.
"Min far døde juleaften," siger Janni Kjær til Se og Hør.
Hun er med sine egne ord dybt påvirket og ulykkelig efter dødsfaldet.
"Jeg har sagt til mine børn, at de må finde sig i, at deres mor græder i disse dage."
Janni Kjær siger med faderens død endeligt farvel til sine forældre. Hendes mor døde nemlig i 2007.
Hvor Kjær både var rig og levede et liv på den røde løber, var begge hendes forældre almindeligt jævne folk. Faderen havde et langt arbejdsliv bag sig som telefonmontør og moderen som syerske.
Den 49-årige Janni Kjær bar i sine unge år efternavnet Spies fra sin afdøde eksmand rejsekongen Simon Spies. Senere har hun været gift med Christian Kjær, men i dag er Janni single.
Kilde: Se og Hør