Vancouver Canucks bragte sig i nat tættere på NHL-slutspillet, da det blev til en sejr på 6-2 over Pittsburgh Penguins.
Jannik Hansen gjorde det til 4-1 og blev også noteret for en assist.
Det var den temperamentsfulde forwards femte mål i sæsonen.
I et andet canadisk opgør i nat vandt Peter Regin og Ottawa Senators med 4-2 over Montreal Canadiens.
I USA vandt Frans Nielsen og New York Islanders over Buffalo Sabres med 3-2 efter straffeslag.
De tre danskeres klubber kan allesammen havne i slutspillet i verdens hårdeste ishockeyliga.
Jannik Hansen er den eneste dansker, der tidligere har prøvet at spille playoff-kampe i NHL.