Janni Spies leger med tanken om at droppe anke i stor skilsmissesag mod den tidligere ægtemand Christian Kjær efter dom i Østre Landsret tirsdag, der giver Janni 35 millioner kroner tilbage fra eksmanden.
- Jeg er bekendt med, at der er en ankemulighed indenfor de kommende otte uger. Det er naturligvis en overvejelse, jeg må gøre mig, men det kunne nu også være rart at lægge sagen bag sig, skriver Janni Spies i en mail til Ritzau.
Hun fortryder dog ikke, at hun startede sagen i sin tid, fordi hun havde "vanskeligt ved at gennemskue mange af de økonomiske transaktioner, der var foretaget i ægteskabet".
- Og da jeg bad Christian om en forklaring, fik jeg desværre det svar, at jeg bare kunne sagsøge ham. Det var en svær beslutning, men jeg følte det nødvendigt at få tingene udredt, skriver Janni Spies.
Kravet fra Janni Spies lød oprindeligt på godt 135,6 millioner kroner og 2,4 millioner dollar, i alt op mod 150 millioner kroner - plus renter.
Janni Spis er glad for de 35 millioner kroner, som hun betegner som "et stort beløb".
Christian Kjær håber, at det sidste punktum er sat i den meget omtalte skilsmissesag, oplyser hans advokat, Karoly Nemeth.
- Men nul er nul og 135 er 135. Nu kom vi af med 35, og vi har tænkt os at leve op til den dom og få afsluttet den sag, fortæller advokaten, der sad sammen med Christian Kjær, da Ritzau fangede ham på telefonen.
Det er dog uvist, om Christian Kjær vil anke dommen, da det afhænger af, hvorvidt Janni Spies har tænkt sig at anke afgørelsen.
Østre Landsret vurderer, at Janni Spies i løbet af ægteskabet har givet Christian Kjær gaver af så betydelig en størrelse, at de krævede ægtepagt.
Hun påstod, at hun gennem deres 20 år lange ægteskab, der sluttede i 2008, havde bidraget uretmæssigt meget til parrets fælles økonomi.
Pengene var ifølge Janni Spies gået til blandt andet Christians Kjærs bolig Sandbjerggaard nord for København, to såkaldte beach resorts på den tidligere dansk-vestindiske ø Sankt Thomas og udgifter til privatfly.
Christian Kjær har hele tiden afvist ekskonens krav, blandt andet med den begrundelse at de fik særeje, da de i sin tid blev gift, og at pengene blev betalt frivilligt under ægteskabet.
/ritzau/