Striden om penge i det forliste ægteskab mellem Janni Spies og Christian Kjær får nu nye og pinagtige følger.
Den kort-luntede modebøsse Jim Lyngvild kaster sig nu ind i den ægteskabeligestrid, der kører for Østre Landsret.
Den fynske mode-diktator lægger ikke fingrene imellem i en gevaldig tilsvining af rejsedronningen.
- Hun har aldrig bevist at hun kunne NOGET som helst, ud over at bruge andre folks penge. Og så endda have frækheden at ville have flere, når det hele ikke lige går som fru Herlev ønsker det! Hun er det laveste skud på menneskestammen... og nej, Herlev har IKKE fortjent at blive sat i bås med hende!, skriver den hidsige fynbo på Facebook.
Den sjællandske by Herlev kommer ind i billedet, fordi Janni Spies tilsyneladende ofte drilles med, at hun ikke kommer fra en af de mere eksklusive kommuner.
Det falder så Jim Lyngvild for brystet.
Janni Spies og Christian Kjær slås om penge, som de hver især mener, at den anden part skylder.