Janni Spies, 58 kan snart føje endnu en titel sit i forvejen imponerende CV. Og det med garanti en af dem, hun vil være allermest glad for – hun skal nemlig være mormor for første gang.
Det er Jannis datter, Michala, der skal være mor. Det fortæller hun selv på Instagram:
– Jeg fylder 32 år idag, men størst af alt venter min elskede mand og jeg en lille baby boy. Jeg kunne ikke være lykkeligere, skriver hun til billedet, hvor hun står sammen med sin mand, Patrick Brylov, og holder et scanningsfoto i den ene hånd.
Parret blev gift sidste år, efter at have dannet par i to år. I den forbindelse tog hun også hans efternavn.
Patrick Brylov er for øvrigt kendt fra realityshowet ”Paradise Hotel”, hvor han deltog for i både 2015 og 2016.
– Det er en meget lykkelig begivenhed for Michala og Patrick. De glæder sig usigeligt til at blive forældre for første gang, fortæller Pr-agent Signe Lykke Jensen til Avisen.dk
Michala er ældste barn af Janni Spies og Christian Kjær.
For kort tid siden blev Janni Spies ramt af stor sor
g, da hun mistede sin elskede storebror, Leif Brodersen. Men nu kan hun altså glæde sig over en lykkelig begivenhed i familien.
Det kommende forældrepar, Patrick og Michala Brylov. Avise.dk har fået parrets tilladelse til at bringe billedet. Instagram