Det er føget ind og ud af det igangværende transfervindue med rygter om, hvor landsholdsspilleren Jakob Nielsen skulle forsætte karrieren.
At det ikke var tilfredsstillende for Poulsen at fortsætte hos nedrykkerne fra AGF, stod klart for de fleste. Og nu ser de sidste detaljer i en transfer mellem AGF og F.C. Midtjylland.
Hos AGF er man tilfreds med forhandlingerne.
"Det har hele tiden været vores holdning, at vi ville sælge Jakob, hvis det rigtige tilbud kom, og ud fra de givne omstændigheder, er vi meget tilfredse med den aftale, vi har indgået med FC Midtjylland," forklarer sportschef i AGF Brian Steen Nielsen.
Han forklarer også, at et skifte til en Superliga-klub er tvingende nødvendigt for Jakob Poulsen for, at han kan fastholde sin plads på landsholdet.
Midtbanespilleren er også glad og ser tilbage på tiden i Århus med tilfredshed.
"Jeg har haft to gode sæsoner i AGF. Det var den helt rigtige beslutning, jeg traf, da jeg valgte at vende hjem til dansk fodbold, og klubben har en stor andel i, at jeg fik mit gennembrud på A-landsholdet," siger Jakob Poulsen til spn.dk og takker i samme vending de tidligere holdkammerater og fans.
Ifølge AGF's hjemmeside, er der tale om en fireårig kontrakt.