Det kræver tilladelse fra bystyret, hvis du vil dele penge, reklamer eller noget helt tredje ud på gader og stræder.
Men det holder ikke spilfirmaet Party Poker tilbage fra endnu engang at sprede kolde kontanter ud på gader og stræder fra i morgen tidlig klokken seks.
Pengene er gevinsten i en skattejagt, der til forveksling ligner en tilsvarende konkurrence, der blev afholdt i juni i København.
Men i hovedstaden har pokerhajerne altså ikke fået lov til den lille spøg, oplyser Thomas Christensen, der er opgavekoordinator i Center for Renhold, til Newspaq. Det tyder dog på, at firmaets smarte reklametrick får lov at passere.
"Sidste gang frygtede vi, at de her spillekort ville ligge og flyder alle stader, men det var heldigvis ikke tilfældet. Så der bliver nok ikke noget med politianmeldelse. Med mindre der altså opstår en eller anden helt absurd situation," siger Christensen.
I juni afholdt firmaet også skattejagt, og dengang var der livlig debat om hvorvidt, det var lovligt at dele gratis penge ud.
Men der er altså lovligt ifølge markedsføringsloven. Det fastslår jurist Jan Trzaskowski fra CBS, der er ekspert i blandt andet lov om markedsføring.
Han siger dog samtidig, at der kan opstå problemer i forhold til at "bringe Kongens mønt i miskredit".
Men skulle det vitterlig være ét problem, så er det ryddet af vejen. Party Poker har nemlig valgt at dele pengene ud i australske dollar.
Men hvordan får jeg fat i dadlerne, og hvor mange penge taler vi om, spørger du sikkert dig selv.
Der er 46.000 kroner på spil, og du skal have fat i et skattekort fra spilfirmaet, hvis du vil deltage i jagten.
Denne gang udvides skattejagten oven i købet til Aalborg, Århus og Odense over de næste par uger.