Randy Jackson er hårdt mærket efter et turbulent år med broren Michael Jacksons død og efterfølgende retssager.
Broren blev indlagt på Hunrington Memorial Hospital i Pasadena, Californien i tirsdags, knap et år efter Michael Jacksons død den 25. juni 2009. Det skriver tmz.com.
Talsmand for Randy Jackson har dog udtalt, at fans ikke skal være urolige, og at Jackson Five-medlemmet har det godt trods omstændighederne.
Randy blev sidst set offentligt i retten dagen inden indlæggelsen, hvor det skulle besluttes, hvorvidt Michael Jacksons tidligere læge Conrad Murrays kan beholde sin lægelicens.
Murray har indtil videre fået lov til at fortsætte som læge, men må ikke udskrive beroligende medicin til sine patienter. Desuden er han stadig anklaget for uagtsomt manddrab i forbindelse med popstjernens død sidste år.
Den endelige retssag indledes den 23. august.