'Kongen af Pop' ville muligvis ikke vende tilbage fra de døde, hvis han vidste, hvad der ventede ham. Der hives i dødsboet fra alle leder og kanter, og nu har en påstået tredje kone meldt sig på banen.
Kvinden hedder Doreen Smith og gik kort tid inde i det nye år direkte til domstolene for at få en del af Jackos bo.
Kvinden har forklaret, at hun blev gift med popstjernen tilbage i 1970'erne og hævder, at vielsen fandt sted på et unavngivet hotel i New York, hvor de eneste vidner til begivenheden skulle have været et par hotelarbejdere, som hun ikke husker navnene på.
Doreen Smith husker heller ikke den præcise dato for brylluppet, og hun er heller ikke i stand til at fremvise en vielsesattest.
Umiddelbart lyder det ikke som den mest vandtætte historie, og den holdt da heller ikke i retten - bogstaveligt talt. Begæringen om underholdsbidrag blev afvist med det samme.
Retten vil kun anerkende, at Jackson giftede sig to gange. Først med Lisa Marie Presley (Elvis Presleys datter) i 1994 og sygeplejersken Debbie Rowe i 1996.