Den sidste tennisbold er blevet servet af sted fra den serbiske tennisspiller, Ana Ivanovic.
I hvert fald for en periode.
Efter at verdens nummer 11 overraskende røg ud i første runde af US Open, vælger hun nu at trække sig tilbage fra toptennis i en periode, skriver spn.dk.
"Det er på tide at holde en pause fra tennis, og indtil videre vil jeg glemme alt om sporten," siger hun til serbiske medier.
Ana Ivanovic toppede ellers kvindernes verdensrangliste sidste sommer og vandt French Open sidste år.
Siden da har den 21-årige serber dog måtte kæmpe mod skader, dårlig form og ujævne præstationer på tennisbanen.