Hvis du har iværksætterkriller i maven, så ved du nok også, at det ikke altid er lige nemt at skaffe finansiering til den nye, banebrydende idé.
Iværksætterundersøgelsen 2015, som Dansk Iværksætterforening foretager, viser et markant fald i antallet af iværksættere, der formår at skaffe kapital gennem banken.
- Rigtig mange nystartede virksomheder og iværksættere har ikke vist deres værd endnu, de har ikke den store kundegruppe eller kapital. Og så kan banken i mange tilfælde ikke hjælpe dem, siger erhvervspolitisk konsulent Sigurd Schou Madsen fra Dansk Erhverv.
Det har givet grobund for alternative finansieringsformer, for eksempel kan du låne pengene af en gruppe private investorer, som hver især indskyder minimum 1.000 kroner - et fænomen som har fået navnet crowdlending og er en ny form for crowdfunding.
Lendino og Flex Funding er de to største crowdlending-sider i Danmark, og de er reguleret af Finanstilsynet.
Den lånebaserede crowdfunding stiller nogle andre krav til den måde, du skal sælge din idé.
- Du skal i mange tilfælde ud og hente pengene fra ganske almindelige forbrugere. Så du skal have et godt produkt og en god historie, så du kan sælge din idé til en masse mennesker. Det skal være noget, folk har lyst til at være en del af, så er der god mulighed for at få den kapital, du ellers ikke kan få andre steder, forklarer Sigurd Schou Madsen fra Dansk Erhverv.
For at benytte crowdlending skal ens lille virksomhed være registreret, og den bliver kreditvurderet. Det er en fordel at kunne fremvise regnskaber - gerne fra to år - med sorte tal på bundlinjen. Ud fra risikoen fastlægges den rente, investorerne kan få for lånet.
- Du skal gøre dit hjemmearbejde ordentligt. Virksomheden skal være investeringsparat, så den inden for en overskuelig fremtid er klar til at give afkast eller til have en omsætning, så du kan betale pengene tilbage, fortæller Sigurd Schou Madsen.
Vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe fortæller, at man skal være opmærksom på, at det i mange tilfælde vil være en dyr måde at få et lån på.
- Det henvender sig til enkeltpersoner og virksomheder, som har fået nej i banken. Man skal gøre sig klart, hvad renten er, og man skal spørge sig selv, om der er en god grund til, at banken har sagt nej, siger Vagn Jelsøe og tilføjer:
- Man skal også være opmærksom på betingelserne. For eksempel hvad mulighederne er for at indfri lånet i utide. Er det i så fald til kurs 100? (den pålydende værdi, red.).
Der er endnu ikke set tilfælde i Danmark, hvor lånene ikke har kunnet tilbagebetales. Skulle det ske, går det dog værst ud over de folk, som har investeret deres penge i lånet, forklarer Sigurd Schou Madsen og tilføjer:
- Det betyder også, at de platforme, som faciliterer det, gør meget ud af at finde sunde og solide virksomheder.
Vil du investere?
- Vælger du at investere penge, som andre iværksættere kan få glæde af, skal du minimum udlåne 1.000 kroner ad gangen.
- Dine penge er ikke sikret af indskydergarantifonden. Det vil sige, at skulle crowdlending-virksomheden eller deres pengeinstitut gå konkurs, er dine penge tabt.
- Lån ikke mere ud, end du kan tåle at tabe, og spred dine investeringer over flere projekter.
- Finanstilsynet deler finansielle produkter op i tre klasser: Grønne, gule og røde investeringer. Lånecrowdfunding er et rødt produkt, det vil sige en højrisiko investering.
Kilder: Michael Eis, stifter af Dansk Crowdfunding Forening, Vagn Jelsøe, vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk, Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Erhverv
/ritzau/FOKUS