Torino i Italien danner rammen om en ny frygtelig familiehistorie, hvor en 63-årig mand er blevet anholdt for at holde sin egen datter indespærret i 25 år og for gentagne gange at have voldtaget hende.
Den 63-årige søn, en 40-årig mand, er også blevet anholdt og sigtet for at misbruge sine egne fire døtre, oplyser BBC.
Misbruget af den nu 34-årige kvinde menes at være begyndt, da hun var ni år gammel. Hun blev taget ud af skolen som 13-årig.
For nylig lykkedes det den 34-årige kvinde at undslippe sit fangenskab hos faderen. Men hun flygtede lige ind i armene på sin bror, der bankede hende og voldtog hende.
Efter 14 dage lykkedes det hende at flygter fra det nye fængsel og advare myndighederne.
Den 63-årige mand skal angiveligt have opfordret sin søn til at begå overgreb på dennes fire døtre.
I sidste uge blev østrigeren Josef Fritzl idømt fængsel på livstid for at have holdt sin datter Elisabeth fanget i en kælder i 24 år, samt voldtaget hende over 3.000 gange. Han er far til hendes syv børn.