Italiens nye koalitionsregering vandt en sejr mandag, da lovgivere i senatet vedtog et kontroversielt budget for 2020.
Med stemmerne 166 for og 128 imod blev budgettet godkendt i parlamentets overhus sent mandag aften. Nu skal det inden årets udgang sendes videre til underhuset.
Budgettet for 2020 har været en udfordring for den regerende koalition, der er en usikker alliance mellem den venstreorienterede Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti (PD).
Budgettet indeholder blandt andet en skat på internet, en plastikskat, en sukkerskat og en større forpligtelse til at bekæmpe skatteunddragelse.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Italien, eurozonens tredjestørste økonomi, har været plaget af høj offentlig gæld, ligesom at væksten er stagneret de senere år.
Regeringen planlægger at holde budgetunderskuddet på 2,2 procent af bnp det kommende år.
Lederen af det højreorienterede parti Lega, tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, trak i august partiet ud af regeringssamarbejdet med det antiautoritære parti Femstjernebevægelsen. Det skete i håb om at udløse et nyvalg, som hans Lega stod til at vinde stort
Omvendt stod Femstjernebevægelsen til at tabe, så i stedet indgik partiet en koalitionsregering med PD, der ellers er bevægelsens traditionelle rival og modstander.
I lørdags deltog 40.000 mennesker i en demonstration i hovedstaden Rom arrangeret af græsrodsbevægelsen Sardinerne.
Sardinerne blev dannet for en måned siden i Bologna af den 32-årige Mattia Santori og tre af hans venner for at protestere mod Matteo Salvini.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Siden den første demonstration i Bologna har græsrodsbevægelsen spredt sig til andre byer i Italien. Deltagerne omtaler sig selv som sardiner.
De vender sig især mod Salvinis kompromisløse politik over for indvandrere og immigranter og beskylder ham for åbenlys racisme.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.