Så skete det endeligt. Hvad alle spillelystne italienere har håbet på i over et halvt år.
Vinderen af den gigantiske lotto-pulje er fundet. Italien har dermed fået sig en vaske ægte lotto-milliardær.
I går kunne en heldig spiller så veksle seks lotto-tal ud med en rekordhøj præmie på 1,1 milliard danske kroner.
Ikke siden januar er der givet gevinst til seks rigtige lotto-tal i Italien, og puljen har derfor vokset sig rekord stor. Den store pulje har sat landet på den anden ende i en sand lotto-feber.
Men i går var der altså gevinst til en spiller med cifrene 10, 11, 27, 45, 79 og 88.
Så mon ikke der nu bliver råd til en Ferrari til den heldige vinder.