Gældskrisen viser tænder i dag i både Grækenland og Italien.
I Italien betyder den elendige økonomiske situation, at kreditvurderingsinstituttet Moodys nedgraderede Italien tre trin.
Det betyder bl.a., at udenlandske investorer vil gøre det dyrere for italienerne at låne penge.
Og gældskrisen sender tråde nordpå.
"Det smitter af på Danmark. Det betyder desværre, at arbejdsløsheden i Danmark har pil opad i øjeblikket. Det hænger altså sammen med den gældskrise, de har i Sydeuropa," siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, til Newspaq.
Helt så galt som i Grækenland og Italien går det dog næppe herhjemme, vurderer økonomen. Danmarks kreditværdighed er god, så danske obligationer stadig er i høj kurs i udlandet.
Italiens nedgradering er dog værd at tage særdeles alvorligt. Jacob Graven forklarer, at den Italienske økonomi er for stor til, at de andre eurolande kan redde landet fra statsbankerot, hvis ikke der tages kraftige midler i brug allerede nu.