Op mod 64 medarbejdere hos IBM Danmark er onsdag eftermiddag ved at blive afskediget. Det skriver Computerworld.
Fyringer fordeler sig på kontorerne i Aalborg, Odense og Brøndby.
Ifølge mediet har de berørte medarbejdere fået besked over mail onsdag formiddag klokken 9.
De er herefter blevet indkaldt til møder resten af dagen.
IBM oplyser til Computerworld, at antallet af fyringer er mindre end 64. Virksomheden vil dog ikke kommentere det præcise antal.
Medarbejderne stammer fra en gruppe af folk, IBM overtog som led i en større outsourcingaftale med KMD.
Oprindeligt var planen at fyre 90 medarbejdere, men det tal er siden bragt ned til maksimalt 64, og det antal er altså ifølge IBM også blevet reduceret yderligere.