Stem nej til patentdomstolen den 25. maj. Sådan lyder opfordringen til danskerne fra en række folk fra softwarebranchen, skriver Information.
"Det software, vi arbejder med i dag, er der ikke begrænsninger på. Men vi risikerer meget hurtigt at nå derhen, hvor vi får mere fokus på at undgå tvister end at udvikle nye ideer," siger Charlie Nielsen, direktør for og stifter af webbureauet Divendo.
Han og andre it-folk frygter, at de nye regler for patenter vil gå ud over udviklingen af idéer, og at EU vil lade store firmaer tage patent på software, så det bliver sværere at dele viden. Små firmaer og selvstændige frygter også, at de store spillere i branchen vil satse på at tjene penge på at opkøbe patenter i stedet for at udvikle idéer.
Kilde: Information.