Israel har hidtil været afvisende overfor at åbne for nødhjælp til Gazastriben, men det ser nu ud til at ændre sig.
Israels premierminister, Ehud Olmert, siger i en meddelelse på sin hjemmeside, at en korridor vil være åben i en begrænset periode, hvor indbyggerne kan modtage hjælpen.
Udmeldingen kommer oven på betydelige internationale bekymringer for de civile i Gaza, skriver CNN.
Der er mangel på stort set alle basale nødvendigheder i Gazastriben herunder mad, elektricitet og medicin.
"Der mangler mad, og sundhedsystemet er overbelastet, folk har heller ingen el," siger Mohammed El-Halaby, fra den humanitære organisation World Vision.
Dødstallet i konflikter er nu oppe på 600 i Gaza og yderligere 2.750 er såret, meddeler lokale læger.