Den mest aktive islandske vulkan, Hekla, rører på sig, oplyser myndighederne i det nordatlantiske land.
"Bevægelserne omkring Hekla har været været usædvanlige de seneste to-tre dage," forklarer geofysiker Pall Einarsson fra universitet i Reykavik ifølge Sky News.
Eksperterne vurderer, at flere års opbygning af lava betyder, at Hekla er klar til at bryde ud. Sidste gang det skete, var i februar 2000.
Hele verden holder skarpt øje med Hekla, fordi vulkanen ligger nær Eyjafjallajökulls, som sidste år påvirkede otte millioner flypassagerer.
Kilde: Sky News