En voldsom vulkansky på den sydlige halvkugle giver nu store problemer for flytrafikken.
Aske-skyen fra et vulkanudbrud i Chile fører nemlig nu til, at en lang række flyvninger mellem Australien og New Zealand er blevet opgivet.
Det skriver BBC.
Der er tale om særdeles farlig aske, der kan ødelægge jet-motorer, og derfor vil myndighederne ikke tage nogen chancer.
Aflysningerne har lagt et ekstra stort pres på færgerne mellem de to lande, der nu er totalt udsolgt de kommende to døgn.
I Chile er mange tusind evakuerede nu blevet installeret i teltlejre, mens de venter på, at udbruddet er overstået.