Tre iranske asylansøgere fra Sverige er nu sendt bag tremmer indtil den 10. april efter hærværk på den iranske ambassade i København.
De tre iranere blev den 27. marts taget midt i hærværket, da de satte plakater op ambassaden, der blandt andet viste Irans religiøse overhoved Ayatollah Khamenei som en djævel, skriver Politiken.
De tre asylansøgere havde også skrevet med maling på ambassaden.
"De tre erkender at have været på grunden og flaget med nogle flag, men de nægter at have malet på væggene. De er nu varetægtsfængslet frem til 10. april, og vi er i dialog med de svenske myndigheder om, hvad der skal ske med dem," siger Lars-Christian Borg, presseansvarlig i Københavns Politi, til Politiken.
De tre iranske asylansøgere risikerer at blive udvist.
Kilde: Politiken