Iran truer USA over hangarskib
Iranske flådestyrker under de sidste dages manøvrer i Hormuz-strædet. Foto: Polfoto,(Ali Mohammadi/AP) / POLFOTO
Det iranske militærs leder opfordrer det amerikanske luftfartvåben om ikke at vende tilbage til Den Persiske Golf.

Krisen mellem Iran og USA i Hormuzstrædet har fået endnu et opkog, og nu advarer Iran USA mod at lade et hangarskib tilbage til Den Persiske Golf.

"Vi insisterer på, at skibet ikke returnerer til dets base i Den Persiske Golf, og vi har ikke i sinde at gentage denne advarsel," siger brigadegeneral Ataollah Salehi ifølge nyhedsbureauet AFP.

General Ataollah Salehi talte under en 10-dage lang iransk flådeøvelse, der sluttede tirsdag, og var Irans seneste magtdemonstration i lyset af den stigende internationale kritik og handelsembargo på grund af landets atomprogram.

Der er tale om hangarskibet USS John C. Stennis, der er et af de største krigsskibe i den amerikanske flåde.

USA har altid mindst et hangarskib i nærheden af Golfen, og landets Femte Flåde holder til i Bahrain.

Stennis passerede i sidste uge tæt forbi en storstilet iransk flådeøvelse i Hormuzstrædet. En sejlads, som den amerikanske hærledelse kaldte "rutine".

Kilde: AFP