Iranske embedsmænd oplyser, at det krigsskib, der er sendt afsted til farvandene omkring Somalia er klar til at gå i kamp, hvis det bliver nødvendigt.
"Efter en rejse på over 4000 sømiil er et iransk krigsskib sejlet ind i Aden-bugten for at beskytte iranske skibe mod pirater," oplyser iransk statsradio.
Det iranske skib skal nu patruljere området sammen med USA, EU, Indien, Rusland, Malaysia, Danmark og andre.
Piraterne har i det seneste år angrebet over 100 skibe, heraf to iranske, i golfen, hvor 15 stadig er kapret.
I oktober måtte Iran betale en løsesum for at få frigivet besætningen på et kapret handelsskib.