Det iranske styre i Tehran har oplyst, at det har dømt fem til døden for at protestere efter valget i juni. Det skriver CNN.
Yderligere 81 personer er idømt fængselsstraf ligeledes for at have deltaget i de omfattende demonstrationer af styret. De 81 personer har fået domme, der går fra seks måneder til 15 år.
De fem dødsdømte er af styret betegnet som terrorister. I anklageskriftet fremgik det, at de var medlemmer af en terrororganisation og at de havde udløst bomber i hele landet.
Allerede tilbage i oktober offentliggjorde det iranske styre de første tre dødsdomme, som en direkte konsekvens af demonstrationerne. Dengang hed det, at protesterne var landsfjendtlige.
Efter valget den 12. juni, begyndte en storstilet folkelig protest. Det førte til massive demonstrationer, og under demonstrationerne blev op mod 4.000 personer arresteret.
Heriblandt var også den 24-årige franskmand Clotilde Reiss. Hun blev godt nok løsladt fra fængsel i august, og har siden da boet på den franske ambassade i Tehren. Men hun var også på anklagebænken sammen med de øvrige anklagede. Der faldt dog ikke dom i hendes sag.