Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Fabrikken er en udvidelse af den danske cigar- og pibetobakskæmpes eksisterende fabrik for rulletobak (fine cut), der i dag ligger i Holstebros bymidte. Fabrikkens tidligste dele er fra 1886.
Den nye fabrik er 9.400 kvm., men rummer i første fase kun virksomhedens produktion af ekspanderet tobak. Det er tobak, der i en styret kulde-varme proces udvider sin massefylde, så forbrugeren bruger mindre tobak pr. hjemmerullet cigaret. Processen kan sammenlignes med at lave popcorn.
Ekspanderet rulletobak er den hurtigst voksende kategori i tobaksmarkedet.
Rulletobak udgør 10% af Scandinavian Tobacco Groups omsætning. Produktionen i Holstebro er siden 2007 vokset med 48% og eksporteres til bl.a. Norge, Sverige, Frankrig og Tyskland, der er verdens største marked for rulletobak.
Indvielsen af fabrikken i Holstebro er den seneste udvidelse af Scandinavian Tobacco Groups fabrikker i Danmark. Virksomheden har udvidet sin cigarfabrik i Nykøbing Falster og sin pibetobaksfabrik i Assens. Siden 2010 har Scandinavian Tobacco Group øget antallet af medarbejdere i Danmark med 17% og beskæftiger i dag 500 medarbejdere i Danmark. Globalt beskæftiger virksomheden 9.200 medarbejdere.
Ved indvielsen deltager bl.a. Holstebros borgmester H. C. Østerby, bestyrelsesformand Jørgen Tandrup, koncernchef Anders Colding Friis, Executive Vice President for Supply Chain Niels Frederiksen og Jacob Bjerre, der er ansvarlig for virksomhedens pibe- og rulletobaksfabrikker.
Alle medier er velkomne.
Yderligere oplysninger kommunikationsdirektør Kaspar Bach Habersaat, tlf. 7220 7152 eller kaspar.bach@st-group.com.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.