Når Champions League-finalen er færdigspillet lørdag aften, står europæiske fodbold for andet år i træk med en historisk treble-triumfator.
Inter ville nemlig i dag ikke stå tilbage for modstanderne i lørdagens finalen, Bayern München.
Ligesom sydtyskerne hentede milaneserne i dag The Double, da de vandt det femte mesterskab i træk.
Diego Milito blev dagens mand i skysovs for de blå og stort-stribede. Argentineren, der naturligvis er med i navnebroderen Maradonnas VM-trup, gjorde det onde ved mesterskabsforfølgerne Roma.
Hovedstadsklubben lå ellers med en tidlig 2-0-føring over Chievo til overraskende at hente Scudettoen.
Men Serie A-topscoreren slukkede altså den drøm med en halv time igen, da han scorede kampens enlige mål mod Siena.
Tidligere på foråret gik det også ud over Roma, da Inter sikrede sig Copa Italia.
Sidste år var det FC Barcelona, der vandt både pokalturnering, mesterskab og Champions League i en og samme sæson.
Bayern vandt lørdag aften den tyske DFB Pokal efter en 4-0-opvisning med Werder Bremen på det Olympiske Stadion i Berlin.