Den næste film i den populære serie om mutant-superheltene rykker nu tættere på.
Under gallapremieren på James Camerons storfilm 'Avatar' kom det ifølge filmsiden comingsoon.net frem, at den amerikanske instruktør Bryan Singer skal stå for instruktionen på den næste film, som har fået den foreløbige titel 'X-men: First Class Origins'.
"I går underskrev jeg aftalen om at instruere X-men: First Class Origins. Det er ret sejt. Jeg er meget spændt", fortalte Bryan Singer i et interview på den røde løber
Filmen bliver en såkaldt prequel, som foregår før de første film i serien. Der er ikke sluppet meget ud om handlingen, men det forlyder, at historien vil centrere omkring den første årgang på Xaviers skole for unge mutanter. Her vil man følge de unge udgaver af heltene fra første film, blandt andet Scott Summers og Jean Gery.
Bryan Singer var senest aktuel med krigsfilmen Operation Valkyrie, og han stod også bag den første X-men film og efterfølgeren X2. Hvis alt går efter planen får filmen premiere i 2010.