Der er dømt masser af kolde bade til de unge thailændere, der har tænkt sig at fejre valentinsdag onsdag. Politiet i Bangkok har nemlig tænkt sig at holde ekstra godt øje med de steder, hvor de unge kunne tænkes at befinde sig, skriver AFP. Det sker i et forsøg på at forhindre tilfældig sex på årets ellers mest romantiske dag.
Cirka 70 betjente vil patruljere rundt omkring internetcafeer, shoppingcentre og natklubber. Politiet vil tilbageholde alle unge under 18 år, som bliver fundet ude efter klokken 22. Bliver de opdaget, vil de unge dog kun blive udsat for en reprimande, hvorefter de bliver kørt hjem til forældrene.