I Storbritannien frygter myndighederne, at en ny H1N1-epidemi, tidligere kendt som svine-influenza, er på vej.
Indtil videre er 460 personer indlagt på intensivafdelinger, og mindst 27 er døde af smitten.
Herhjemme blev der i går registreret to tilfælde af smitte - begge er indlagt på Skejby Sygehus.
Men vi skal dog tage det helt roligt, mener direktøren i Sundhedsstyrelsen, Else Smith.
"Det bekymrer os ikke, at nogle er smittet. Men det er klart vigtigt, at de mennesker, som måtte blive alvorligt syge af influenza, reagerer og søger læge," siger hun.
Det er lige nu højsæson for influenza, derfor vurderer sundhedsstyrelsen altså, at det ikke er bekymrende, at nogle patienter har den meget omtalte H1N1-smitte.
Sidste års H1N1-pandemi kostede 33 danskere livet. De fleste ældre mennesker.
I lægefaglige termer kaldes H1N1 nu rettelig (A) H1N1.