En lodskaptajn fandt i går liget af en 75-årig mand i oliehavnen ved Århus.
Politiet oplyser nu, at der ikke er foregået noget kriminelt i forbindelse med mandens død.
"Der har været afholdt ligsyn i dag, og det er konstateret, at dødsårsagen er drukning, så der er intet, der tyder på, at der forelægger en forbrydelse," siger Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.
Politiet kunne nemt identificere manden, da han havde alle sine personlige papirer på sig, og de fik derfor hurtigt informeret de pårørende.
Den ældre mand boede alene i en lejlighed i Egå, og han var ikke efterlyst.