Dansk Ungdomsferie har hævet aldersgrænsen for, hvor gamle deres gæster må være, og det betyder, at gæsterne skal have rundet de 18 somre for at få adgang til ferieturene.
Det sker efter, at arrangørerne af de omtalte drukferier i Bulgarien og på Mallorca og Ibiza, Dansk Ungdomsferie, UngRejs og Viby Ungdomsrejser, er blevet skarpt kritiseret af Alkoholpolitisk Landsråd og Forbrugerstyrelsen.
Og nu tager Dansk Ungdomsferie altså konsekvensen og sætter aldersgrænsen op.
I 2008 var 5,6 procent af rejsedeltagerne på Dansk Ungdomsferies rejser under 18 år.
Det svarer til knap 280 gæster ud af de 5000, som Dansk Ungdomsferie sendte af sted i år, skriver Rejseliv.dk.