Danskerne er tilsyneladende ikke et særligt hjælpsomt folkefærd.
Eksempelvis gider almindelige danskere ikke hjælpe uskyldige og hjælpeløse ofre for umotiveret og grov vold.
En amerikansk udvekslingsstuderende, Nick Townsell, er dybt chokeret efter overfaldet, der skete i bus 6A i København.
- Jeg er frustreret og chokeret over, at ingen hjalp mig, siger den 20-årige amerikaner til tv2.dk.
Ingen af de andre passagerer reagerede, da den unge amerikaner blev overfaldet. Overfaldet er tilsyneladende racistisk motiveret, da de fire indvandrerdrenge kom med racistiske bemærkninger under den grove vold.
Københavns Politi er rystet over, at ingen kom det tilfældige offer til undsætning.
- Som politimand ville jeg gerne have, at folk tager deres telefoner og ringer 112, så vi kan komme og lave arbejdet, siger efterforskningsleder Mads Helios til tv2.dk.
Han mener ikke, at folk skal kaste sig ind i et forsvar, men trods alt reagere og ikke bare sidde og glane ud af vinduerne.
- Der er ingen af os, der har en forventning om, at man lægger sig imellem og bliver næste offer, men jeg synes ikke, det er klædeligt for danskerne som folkefærd ikke at agere, når der er nogen af vores medmennesker, der bliver overfaldet på denne måde. Jeg synes man har en forpligtigelse som borger til at gøre de nødvendige ting, siger han til tv2.dk.
Heldigvis har politiet nu identificeret de fire racistiske indvandrerdrenge, som opfordres til at melde sig selv.
- Vi har som minimum fået identificeret nogle stykker af dem, som godt kan regne med et besøg en af de kommende dage, siger efterforskningsleder Mads Helios til tv2.dk.
Politiet oplyser, at de har fået 15 - 20 henvendelser i sagen.
Kilde: tv2.dk