Hvad der skulle have været et stort skridt frem for det indiske rumprogram endte lørdag med at blive et skridt tilbage.
En raket, der skulle løfte en tung kommunikationssatellit ud i rummet, skiftede kurs og eksploderede 47 sekunder efter starten i Sriharikota.
"Resultatet er meget skuffende og sørgeligt, fordi vi følte os meget sikre på succes. Der var ingen tvivlsspørgsmål på jorden før lift-off," siger den tidligere formand for Indiens rumforskningsorganisation ISRO til det asiatiske nyhedsbureau IANS.
Fiaskoen er den anden i forsøget på at opsende raketten i år.
Under lørdagens forsøg begyndte raketten at afvige fra sin bane otte kilometer oppe i luften. Derefter blev den sprængt i luften og styrtede ned i Det Bengalske Hav.
Nu skal det undersøges, om fejlen skylles en læk i raketmotoren, eller om det var skyldtes fejl i kontrolsystemet.