Den 20-årige digter Yahya Hassan havde håbet på en plads i folketinget. Men den plads må han efter torsdagens valg kigge langt efter.
For selvom digteren har formået at sælge sine ord på skrift, så har ikke helt så mange købt hans politiske budskaber.
I hvert fald fik han ikke stemmer nok i Østjyllands Storkreds, hvor han stillede op.
Ikke nok stemmer
Ifølge bt.dk fik han ifølge den foreløbige optælling kun 937 stemmer.
Det vil sige langt fra de 20.000 stemmer, der skulle til for at sende ham ind i Folketinget som løsgænger.
Yahya Hassan ville oprindeligt have stillet op for Nationalpartiet. Men partiet nåede ikke at skaffe de nødvendige underskrifter, inden valget blev udskrevet, og derfor valgte flere af de fremtrædende profiler at stille op selv.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.