Det er ikke nogen ferie at få en baby. Det må den den tidligere 'Paradise'-værtinde Ibi Støvring sande.
For godt et år tiden fik hun sønnen Anakin med den professionelle fodboldspiller Tobias Grahn.
Han er kun hjemme hver tredje uge, så de to andre står Ibi alene med ansvaret for sønnen, der desværre ikke er så glad for at sove.
"Hold da op, hvor har jeg nogle gange tænkt 'Fuck dig, Tobias'. Man er jo på grænsen til sindssyge, når ens søvn konstant bliver forstyrret, og man er på hele tiden. Jeg havde ikke lige troet, at jeg skulle få en baby, der sover makimalt to timer ad gangen - det var et kæmpe chok for mig, og det var så krævende," fortæller Støving til magasinet Q.
I starten forsøgte Ibi ellers at følge med rundt med sin kæreste i blandt andet Sverige, Tyskland og Spanien, men det blev for meget for Ibi, der nu bor fast med Anakin i Nordsjælland.